Hvem er vi?

Selvstændigt kristent fællesskab siden 1995

Assentoft Frikirke – også kaldet “Fabrikken” – blev startet i 1995 som en udplantning fra “Den Evangeliske Frikirke” i Randers. Over årene er fællesskabet vokset og har i dag fast bopæl i den tidligere madrasfabrik på Virkevangen 2 i Assentoft; heraf kommer navnet ”Fabrikken”. Fællesskabet tæller ca. 50 medlemmer og desuden en del venner og gæster til specielle lejligheder. Menigheden er et såkaldt “godkendt trossamfund” og er medlem af netværksorganisationen FrikirkeNet

Menigheden er bygget på klassisk nytestamentlig kristendom. Du kan læse mere om vores trosgrundlag under siden ”Hvad vi tror på”.

Vi har tidligere haft et par deltids ansatte, men det har vi ikke længere. Nu ledes og formes alt arbejde i kirken af frivillige, som giver rigtig mange timer til at se kirken blomstre og vokse. På nuværende tidspunkt har vi tre ledere i ledergruppen; Peter Tinggaard, som er formand (og uddannet teolog fra Aarhus universitet), Chresten Lundager og Gudrun Simonsen. 

Hvis du vil i kontakt med selve kirken eller en konkret person fra ledergruppen, kan du finde de nødvendige kontakt info på siden “Kontakt”.